Vi gør hverdagen lidt nemmere for din travle familie
|
 |
NemFamilie - bedre og billigere (GRATIS)
end de konkurrerende handelssites
Perfekt for børnefamilier :-)
|
|
|
|
|
 |
Debatforum - Familie & Samliv - Bedsteforældre kan også være skilt
|
 |
|
|
| |
|
Medlem:
|
|
Oprettet:
|
22-04-2010 19:02
|
|
Debat:
|
Bedsteforældre kan også være skilt
|
Læst af:
|
214
|
|
Kategori:
|
Familie & Samliv
|
Indlæg:
|
0
|
Tænk sig jeg skulle skrive og bede om jeres vurdering, men nu gør jeg det, da det har fyldt rigtig meget i mit liv siden juli 2008.
Jeg er gift og har levet sammen med min mand i 18 år. Jeg mener selv jeg er en sød og imødekommende person, med masser af hjerte- og husrum, og en del flinkeskole-agtig.
Min mands forældre blev skilt da han var 11 og hans søster var 9, fordi moderen fandt en anden, som hun stadig er gift med i dag og de fik en datter sammen.
Stedfaderen havde også et forlist ægteskab bag sig med 2 døtre. Den ene kommer slet ikke i hjemmet Jeg har aldrig mødt hende.
Min mands søster havde en periode på 10 år hvor hun ikke kom hos sin rmor og stedfar - fra hun hvar 17 år - 27 år.
I starten af vores forhold var det FORBUDT at nævne min svigerfars navn i svigermors Og stedfars påhør. Det betød, at hvis de kom forbi og spurgte hvem jeg havde fået den flotte
Buket blomster af der nu stod på bordet, måtte jeg ikke sige den var fra svigerfar. Jeg måtte ikke nævne Vi havde været på ferie med svigerfar osv. Svigermor og stedfar ville IKKE deltage hvis der blev holdt Fødselsdage m.v. hvis svigerfar kom.
(og min mands søster ville ikke komme hvis hendes mor og stedfar kom).
Da vi blev gift for 10 år siden gjorde jeg op med mig selv at jeg IKKE ville lyve mere. Hvis der blev spurgt til noget
Fik de svar – ellers kunne de jo lade være at spørge. Jeg inviterede ALLE når der var fødselsdag – og så kunne de
Der ikke ville risikere at se andre (svigerfar) blive væk (vi kan jo ikke holde flere fødselsdage hver gang fordi nogen ikke kan
Tåle at se andre)
Det har gået fint (min mand ønskede også det skulle være sådan) – de har endda været til juleaften alle sammen her hos os for 2 år siden. Vi har holdt bryllup, barnedåb m.v.
Svigermor har endda spurgt til svigerfars helbred flere gange efter han har haft et par blodpropper.
Så efterhånden så det jo ud til alle kunne være i stue sammen.
Her i sommer dør så min mands morfar som var midt i halvfemserne. Mine forældre spørger så om svigerfar tager med til begravelsen da De ved at svigerfar var meget glad for min mands morfar og det var gensidigt. Jeg siger at de kan ringe og spørge ham, da de så vil tilbyde
At de kan følges ad. Møde op i kirken og sætte sig diskret på bageste række i kirken, sidde og mindes og høre præstens tale og nogle salmer Og så stille og roligt gå igen bagefter.
Så sker der det, at min svigermor ringer til mig og vi snakker og hun siger det er lidt svært at finde ud af hvor mange der kommer til begravelsen (ikke fordi det kunne være den store overraskelse, da omgangskredsen var ret begrænset).
Jeg fortæller, at mine forældre og svigerfar kommer, men dem skal hun ikke tænke på da de blot kører igen hjem til mine forældre.
Og det siger hun blot "nå" til og snakker videre. Efter samtalen bliver jeg så ringet op af hendes mand som er meget ubehagelig og snakker til Mig som om jeg har gjort noget meget galt. NU var svigermor gået i seng og jeg blev nød til at ringe til svigerfar og bede ham blive væk da det Ikke var i morfars ånd han skulle med. OG DET ER BARE LØGN.
Jeg var RYSTET bagefter.
Jeg ringede til min svigerinde og jeg ringede til min mand. Jeg kunne IKKE få mig selv til at ringe og bede svigerfar blive væk.
Jeg ringede til Landsforeningen LIV og DØD og talte med en præst der sagde man ikke kunne bede folk blive væk fra en begravelse.
Min svigerinde bakkede 100% op at jeg ikke skulle ringe, da det ikke var mit bord. Jeg skulle bare holde mig udenfor. Hun sagde endda at alle børnene incl. hende selv burde tage ned til dem en dag og fortælle hvor meget ondt de har gjort børnene i barndommen (sendt i seng uden mad, nægtet deltagelse i skolefester, og hvis det endelig skete blev nøglen sat i døren så den ikke kunne låses op udefra).
2 dage efter er der begravelse og som det første bliver jeg lige slæbt om bag ved af stedfaderen som sagde morfar kun var diplomatisk over for svigerfar Og viste gode mine til slet spil.
Så kunne jeg ikke dy mig og sagde ”overfor hvem” – er I nu sikre på det ikke var over for jer han viste gode miner til slet spil. For morfar kunne jo ikke vise Overfor sine egne at han viste sympati for eks- svigersønnen for så var morfar jo blevet uvenner med sin egen datter og nye svigersøn.
”kig jer selv i spejlet” sagde jeg. Helt ærligt hvor mange år skal I trampe på min svigerfar spurgte jeg han fik jo også at vide han ikke måtte komme i kirken Til sine egne børns konfirmationer. Jeg ved godt det var før min tid, og det til dels ikke kommer mig ved, men det er jo mig der er gift med det barn der
Blev svigtet og som til daglig ikke lader sig mærke med problemerne i barndommen, men så kommer det frem som trold af en æske ind imellem alligevel.
Bagefter ser jeg så svigermor stå og bortvise min svigerfar. Heldigvis støttede mine forældre ham og gik sammen med ham, men hvor var det dog ondt gjort.
Manden er snart 76 år.
Og så flippede svigermor fuldstændig ud: ”Nu er bægeret løbet over og det har været galt længe” sagde hun rigtig strengt. ”Det er også dig” og pegede på mig
”sådan som du altid skal stille an og samle folk sammen det er ikke til at holde ud” – ”og sådan som HAN altid hænger om dig og er sammen med jer jeg kan ikke ha’ det”
(hun ved jo godt vi er mere sammen med svigerfar end de andre)
”Det er også dig der har inviteret ham” – ”Du har jo ringet til ham”. Alt dette blev smidt i hovedet på mig. Men det havde jeg jo ikke. Det var min mand der havde ringet
Til svigerfar og fortalt morfar var død. Jeg sagde blot til hende at det har jeg ikke det er der andre der har, men det er vel ikke hemmeligt. Heldigvis kunne jeg selv bevare
Roen i modsætning til hende der flippede helt ud.
Nå – det er svært at gengive det hele. Vi snakkede ikke sammen i det første år efter episoden. Men en dag sidste efterår kørte jeg ned til dem sammen med vores dreng på nu 5 år (for hans skyld - eller også min egen så han ikke en dag kan sige det er mig der har holdt ham væk fra bedsteforældrene). Jeg sagde min mening om det hele og fik luft, så vi nu kan ses, men det bliver aldrig helt godt igen. Det er SÅ brandærgeligt. Det er over 30 år siden de blev skilt og alligevel har de stadig
Problemer. Tænk sig at spilde et helt liv på fnidder.
Hvad gør vi dog fremover. Kan vi overhovedet få et normalt famileliv. Det var jo sådan at det så ud til at fungere, og så har det bare været spil for galleriet.
Er det virkelig mig der er problemet bare fordi jeg gerne vil ha’ vi skal kunne være i stue sammen alle sammen?
Jeg synes jo det er dem der bør tage sig sammen. Jeg frygter jo også at det kommer til at gå ud over vores søn på 5 år. Bliver han sat i forhør hos svigermor
Om alt vedr. farfar ligesom børnene gjorde da de var små. Hvis de var heldige at måtte se deres far 1 weekend om måneden var det et helvede derhjemme
Da de skulle udspørges om ALT hvad der var sagt og gjort.
Det værste er nok følelsen af at stå med det hele alene og føle sig som sorteper. Min mand undgår dem helst, men har aldrig sagt direkte til dem hvor skuffet han er. Min svigerinde er nærmest blevet meget mere tæt med dem nu - selvom vi i mange år skulle lægge øre til hvorfor hun stak af hjemmefra som teenager, og blev banket ind i væggen af stedfaderen.
Nå jeg kan ikke blive ved og I kan ikke få alt med, jeg er blot godt og grundigt træt af svigerfamilien – de er sikkert også træt af mig.
Men spørgsmålet er: Hvordan kan jeg komme af med min følelse af at være blevet svigtet?
(hvordan ville min svigerinde mon ha' haft det hvis hun havde et job hvor alle medarbejdere var enige om at der var nogle problemer, og hun så påpegede det på et personalemøde, hvor alle de andre såkaldte kolleger alligevel ikke gav til kende at de havde samme indstilling som hende, således hun pludselig sad som den eneste uden opbakning).
Hvordan kunne det pludselig blive mit problem?
Der er vel ikke andet at gøre end at prøve at få "familien" ud af kroppen og være totalt neutral uden nogen former for initiativ.
Kærlig hilsen
May
|
|
Du skal være Logget ind for at deltage i debatten.
Er du ikke medlem, kan du blive det på få sekunder - det er fuldstændig gratis,
og du kan til enhver tid melde dig ud igen.
Bliv medlem
|
|
|